Nyborg Strand udvides

Hotel- og konferencecentret har påbegyndt et byggeprojekt, som vil udvide kapaciteten fra 300 til 350 værelser. Den nye fløj med 56 eksklusive enkeltværelser opføres i miljøvenlige materialer og med moderne installationer, for eksempel indeklimavenligt ventilationssystem.

 

Bygningen ventes klar i juni 2010 og placeres, hvor Annekset med tre enkelt- og tre dobbeltværelser nu ligger. Arkitekterne Friis & Molkte, har skabt en enkel og moderne komposition, hvor eksisterende og nyt opleves i indbyrdes sammenhæng og i harmoni med den omkringliggende natur og det smukke parkanlæg.

 

I marts 2007 indviede Best Western Nyborg Strand 2.700 kvm. nye mødefaciliteter og ny hovedindgang. Den kommende værelsesfløj får de samme hvide ’svævende’ tagskiver, som krydser hinanden omkring en karakteristisk kerne, og vil sammen med indgangspartiet udgøre en arkitektonisk helhed og danne et flot rum til at tage imod centrets gæster.

 

Nybyggeriet er et element i den overordnede strategi, Vision 2020, som indebærer betydelige, fortløbende investeringer for at sikre positionen som provinsens største hotel- og konferencecenter under sloganet ’Hele Danmarks Mødested’.

 

I 2008 omsatte Best Western Nyborg Strand for 123 mio. kr. og præsterede et resultat før skat på 10,5 mio. kr. Omsætningen steg med syv procent i forhold til 2007. Der er ca. 170 medarbejdere.

 

Skrevet af Flemming Juul

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.