Nyd VM-fodbold på krydstogtet

For at sikre sig imod at fodboldelskende gæster går glip af en eneste kamp, har Azamara Club Cruises, Celebrity Cruises og Royal Caribbean International købt rettighederne til at vise kampene ved VM i Sydafrika.

Kampene vises på alle skibe i de tre flåder så længe de befinder sig i internationalt farvand. Mesterskabet varer fra 11. juni til 11. juli, og gæsterne kan se kampene direkte fra egen kabine eller i udvalgte saloner og fællesområder.

Der arrangeres en række aktiviteter for fodboldfans ombord på skibene. Det inkluderer specielle temaer, særlige menuer og på nogle skibe kan gæsterne deltage i turneringer og andre skræddersyede fodbold-VM-aktiviteter.

Skrevet af Flemming Juul