Nye uniformer til Nimb-hotel

Christian Westphal har tidligere arbejdet for bl.a. Christian Dior, men er nu selvstændig under eget navn. 

 

”Med valget af Christian Westphal – en af de førende danske couturedesignere – får vi uniformer, der skiller sig ud med et internationalt snit,” siger René Jasper Thomsen, underdirektør i Tivoli High End og ansvarlig for Nimb.

 

Tivoli har i dag fornemme Nimb-hotel med 14 værelser, men arbejder med at udvide hotellet med op mod 20 værelser – senere kommer hotelværelser i kasinoslottet.

 

”Vi har netop sendt de sidste ansøgninger til Københavns Kommune om tilladelse til at udvide Nimb-hotellet,” sagde Tivolis adm. direktør, Lars Liebst, for nylig til takeoff.dk

 

Nimb-hotellet har belægning på op mod 98 pct. – 86 pct. af gæsterne er fra udlandet, oplyser Tivoli.

 

”Med den belægning er det oplagt at udvide hotellet. Men fra tilladelsen kommer til de ca. 20 nye værelser står klar, går der et par år. Går det også godt med disse nye værelser, sætter vi fokus på H.C. Andersen-slottet, hvor der udover kasino også kan være hotelværelser,” sagde Lars Liebst.

 

Der kan komme yderligere 17 værelser i Nimb-hotellet i den tilstødende Hercegovina-bygning.

Skrevet af redaktionen