Nyhavn Rejser fortsætter som selvstændigt selskab

allerREJSEBUREAU: Både Henrik Fuglsang og Lars Mathiasen fortsætter i bestyrelsen, som også får tidligere Spies chef Rikki Sølling med. Aller vil mere i rejsebranchen.

Nyhavn Rejser har gjort det godt de seneste år, og især på krydstogtfronten har der været gode resultater med stort salg af for eksempel Celebrity Cruise fra RCCL. Resultatet i fjor blev ca. fem mio. kroner af en bruttofortjeneste på ca. 35 mio. kr.

Derimod har det ikke spillet for salget med Costa Concordia. Det er tværtimod vokset, men udsalgspriserne er faldet.

Hvor meget Aller Koncernen nu giver for at overtage 70 procent er ikke offentliggjort.

Aller vil andet og mere og har stiftet en ny afdeling, Aller Leisure, som i fremtiden skal tage sig af hele fritidsmarkedet.

”Det er første skridt ind i rejsebranchen, men det er ikke det sidste,” sagde koncernchef Pål Thore Krosby på et personalemøde.