Nyt handling selskab

Accent Equity 2008 investeringsfond køber sig ind i det nye handling selskab med 50% af aktierne, mens ejerne af de oprindelige tre selskaber og selskabets ledelse har de resterende 50%. Den nye virksomhed har en årlig omsætning på omkring en milliard svenske kroner og beskæftiger 1.250 ansatte.

 

De oprindelige selskaber er hjemmehørende i Norge og Sverige, men har også aktiviteter i Danmark og Finland. De fortsætter med at arbejde under de oprindelige brands, men vil dele en række fælles funktioner under det fælles brand,  Aviator Airport Alliance og det er Accent Equitys mål sammen med de øvrige ejere at opbygge en stærk uafhængig europæisk handling virksomhed.

 

Selskabet er til stede i 20 skandinaviske lufthavne, hvor de betjener flyselskaber som airBaltic, Amapola, British Airways, Finnair, AirFrance/KLM, Malmö Aviation, NextJet, Norwegian, Ryanair, Qatar Airways, Skyways og Thomas Cook.

Skrevet af Flemming Juul