Grønt tag og grøn energi
Det nye ferie- og aktivitetscenter i Søndervig har været to år undervejs og har kostet omkring 400 millioner kroner. Da det samtidig er opført i en tid, hvor den grønne omstilling er i fokus, er der lagt vægt på en grønnere ferieoplevelse, hvor det er muligt.

Hovedbygningerne har fået et såkaldt sedumtag, der er beklædt med planter i stedet for traditionelle tagmaterialer som tegl eller stål, og energiforsyningen er baseret på klimavenlige løsninger. Elforbruget vil blive dækket af danske vindmøller, og opvarmningen er energien fra en stor vandledning, der løber forbi det nye ferie- og aktivitetscenter.

“Bæredygtighed har været et centralt omdrejningspunkt i opførelsen af det nye Lalandia. Det betyder, at vi nu kan tilbyde vores gæster en unik ferieoplevelse i moderne rammer, der lever op til en række af de miljømæssige forventninger, som i stigende grad bliver efterspurgt af gæster i dag,” beretter direktøren forud for åbningen næste torsdag.