Nyt overskud hos TAP

TAP_Portugal_A320-200Det portugisiske Star Alliance-medlem landede for femte år i rap overskud i sit årsregnskab. Resultatet var endda 42% bedre end i 2012.

Tap Air Portugal kom ud af sidste regnskabsår med et overskud på 34 millioner Euro. Selskabets nettogæld faldt fra 791 til 585 millioner Euro. Da gælden var størst, i 2008, skyldte TAP 1,2 milliarder Euro væk.

Stigningen i nettooverskuddet tilskrives bl.a. 5% flere passagerer, samlet havde TAP sidste år 10,7 millioner rejsende, en vækst på 517.000 i forhold til 2012. TAP var også i stand til at fastholde en høj kabinefaktor på 79,4%, 2,6 procentpoint højere end i 2012. TAP omsatte sidste år for 2,5 milliarder Euro, en stigning på 5%.

I år får selskabet yderligere seks nye fly og åbner 10 nye ruter: Belem og Manaus (Brasilien); Bogota (Colombia) og Panama City samt i Europa til Nantes, Göteborg, Beograd, Hannover, Tallinn og St. Petersborg.