O-ring skyld i Dash 8-ulykke

I sin endelige rapport slår havarikommisionen fast, at en række uheldige omstændigheder fik den famøse O-ring til at vandre ind i det hydrauliske system og dermed hindrede landingsstellet i at fungere korrekt, skriver borsen.dk.

Fejlen blev ikke opdaget under de tekniske eftersyn på grund af manglende procedurer i manualen for eftersyn, som er udarbejdet af fly-producenten, canadiske Bombardier.

Flyet, der kom med 44 ombord fra Bergen endte med næsen i landingsbanen, men ingen af de ombordværende kom alvorligt til skade.

Skrevet af Flemming Juul