Ole Andresen er død

Dér, hvor danskerne for alvor lagde mærke til Ole Andresen, var i DSB, hvor han var generaldirektør i otte år og moderniserede den traditionsbundne etat. Han stod blandt andet bag fornyelsen af DSBs grafik, og det var i hans tid, de nye, lette IC3-tog afløste lyntogene og de lokomotivdrevne tog og det var ham, der stod for en udbredt elektrificering af banenettet og Han fornyede og udbyggede S-togs-nettet.

Posten som generaldirektør beklædte Ole Andresen, der var cand.polit., fra 1981 frem til 1988.

Fra DSB gik turen til posten som direktør for Kreditforeningen Danmark, hvor han trimmede virksomheden ved blandt andet at afskedige omkring 1.000 medarbejdere og sikre kreditforeningen et overskud.

Han forlod Kreditforeningen Danmark i 1996 for blandt andet at overtage posten, som adm. direktør i  Dansk Folkeferie.

Han har haft en del bestyrelsesarbejde i kulturelle virksomheder som blandt andet Københavns Zoo og Det Kgl.Teater, Nørrebros Teater og Filminstituttet.

Skrevet af Flemming Juul