Oslo Lufthavn havde flere passagerer end København

sas norwegian oslo lufthavnLUFTHAVNE: Oslo Lufthavn havde sidste måned 10.026 flere passagerer end Københavns Lufthavn – mens væksten i november i København var 0,1 pct., var den i Oslo 1,3% større i forhold til samme måned sidste år.

For anden gang i år havde Oslo på en måned flere passagerer end Københavns Lufthavn. I november i år havde Oslo 1.811.117 mio. passagerer og var dermed største lufthavn i Skandinavien.

”Det er sjovt, at vi i november er størst i Skandinavien. Samtidig er vi klar over, at København vil være størst på årsbasis,” siger Oslo Lufthavns afgående adm. direktør, Nic. Nilsen.

Oslo Lufthavn har primært indenrigsrejsende, men på udenrigsruterne ser forbindelsen til Københavns Lufthavn frem til stærk vækst.

”Stadig flere ønsker at besøge København. Før tog man gerne en tur med DFDS til København. Nu erstattes DFDS med flytur for at have mere tid i København,” siger Nic. Nilsen.