LUFTHAVNE: Nordens næststørste lufthavn efter Københavns Lufthavn ansætter 57-årige Øyvind Hasaas som ny adm. direktør. Han afløser til august Nic Nilsen, som i efteråret bebudede sin afgang.
Civiløkonomen Øyvind Hasaas er i dag koncernchef i solcelle-producenten REC Solar.
”Jeg er glad for at ønske Øyvind velkommen som ny adm. direktør i Oslo Lufthavn. Det har været vigtigt at finde en god arvtager efter Nic Nilsen, som har udviklet lufthavnen gennem 15 år. Øyvind har bred ledererfaring i store og komplekse organisationer,” siger bestyrelsesformand, Dag Falk-Petersen, i Avinor, der driver Oslo Lufthavn med 23 mio. passagerer sidste år – halvdelen var på norsk indenrigs.