Oslo var Skandinaviens største lufthavn – i februar

Gardermoen havde sidste måned 14.470 flere passagerer end Københavns Lufthavn. Men direktør for Norges største lufthavn erkender, at København på årsbasis vil have flest passagerer.

I februar passerede Oslo for første gang København som største lufthavnen i Skandinavien. ”Det er godt nyt for Gardermoen, og noget vi kan være stolte af – samtidig er vi klar over, at København på årsbasis igen bliver Nordens største lufthavn,” siger Gardermoens adm. direktør, Nic. Nilsen.

Sidste måned havde Gardermoen 1.605.408 passagerer – en nedgang på 0,2 pct. sammenlignet med februar sidste år. Nedgangen skyldes, at februar sidste havde en ekstra skudsårsdag.

Til sammenligning – til glæde for nordmændene – havde Københavns Lufthavn sidste måned 1.594.715 passagerer. Korrigeret for den manglende 29. dag, havde Københavns Lufthavn reelt en stigning på 2 pct.

Stockholm Arlanda havde sidste måned 1,4 mio. rejsende.