Over 100 millioner med Ryanair

ryanairDet irske lavprisselskab oplyser, at man i 2015 blev det første flyselskab, som har betjent over 100 millioner passagerer – helt præcist 101,4 millioner.

Ved samme lejlighed beretter Ryanair, at man vil åbne sin 77. base i Belfast International Airport til marts med et fly og 28 returflyvninger til London Gatwick. Man forventer at udvide til tre fly og fem nye destinationer fra oktober.

Ifølge flyselskabet har man sikret sig de slots i Gatwick, der blev opgivet af Aer Lingus i forbindelse med, at flyselskabet blev overtaget af IAG. De overtagne slots benyttes til den nye Belfast-rute.