Overkapacitet kan tvinge SAS til at sætte 37 fly på jorden

Krisen i luftfartsektoren kan tvinge SAS til at sætte 37 ?y på jorden siger Vagn Sørensen, der er tidligere andenmand i SAS og topchef i Austrian Airlines. »Mit syn er, at overkapaciteten i branchen ligger på ca. 10 pct. For virkelig at få priserne op, kræves der knap kapacitet. Skæres der for eksempel 15 pct., vil der måske komme et temporært underudbud, som muliggør prisstigninger,« vurderer Vagn Sørensen.

SAS råder i øjeblikket over 247 ?y. Hvis selskabet skal sætte 15 pct. af ?yene på jorden, svarer det til 37 ?y.

 

Flyindustrien må forberede sig på at sætte hvert sjette ?y på jorden, så billetpriserne kan sættes op og skabe fundamentet for en rentabel drift, skriver Børsen i dag. 

SAS har allerede lanceret den midlertidige handlingsplan, »Pro?t 2008«. »Vi skar omkring 6 pct. af kapaciteten ved at sætte 11 ?y på jorden. Hvis vi skal opnå en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel i markedet, skal det totale marked skæres med en lignende størrelse,« siger viceadm. direktør i SAS, John Dueholm. 

 

SAS prøver at hæve priserne på de mindre konkurrenceudsatte ruter og ser på muligheden for at sætte ?ere ?y på jorden i erkendelse af branchens klare overkapacitet. Fra SAS’ side er der dog ikke lagt op til yderligere tiltag i forbindelse med det netop kørende bestyrelsesmøde, mens intet udelukkes i forbindelse med halvårsregnskabet den 14. august. 

 

Hos konkurrent Finnair er der også en klar erkendelse af, at der skal gøres noget ved overkapaciteten. »Vi kan blive nødt til at tage konsekvensen af en generel overkapacitet i Europa på op mod 10 pct. Vi kan ikke blive ved med at tro på vækst, som vi har gjort indtil nu. Det kan blive nødvendigt at sætte ?y på jorden og fyre personale,« sagde selskabets adm. direktør Jukka Hienonen i sidste uge til ?nansavisen Helsingin Sanomat. Finnair har som et led i at skære 50 mio. euro på omkostningssiden fyret 500 medarbejdere.


Skrevet af Hanne Aaen Lassen