Overnatning i Tivoli

I mere end hundrede år har man kunnet gå i, more sig i, drikke i og spise i Tivoli. Nu 

kan man minsandten også sove i Tivoli, skriver Børsen i dag. Københavns nyeste hotel, Tivolis eget Hotel Nimb, vil være eksklusivt. Der er kun 13 værelser og servicen er i top. 

 

»Det er alfa og omega, at personalet kender gæsterne. For hvis en gæst har spist og drukket for mange tusinde kroner i restaurant Hermann, skal der hverken betales eller underskrives på stedet. Tjeneren ved, hvilket værelse man bor på og debiterer regningen til rummet,« siger direktør Helena Thomsen.

 

Det nye Nimb er Danmarks første boutique-hotel og er uden nogen form for annoncering allerede en kæmpesucces. Hotellet har allerede en belægning på 50 pct. uden at annoncere. Prisen for et dobbeltværelse ligger mellem 4900 kr. og 8500 kr. i døgnet. Der er to månedens ventetid på et bord i restauranten, som ?k toppoint i Børsen Weekend. Ombygningen af Nimb har taget næsten to år og kostet mere end 100 mio. kr.

 

 

 

 

 

Skrevet af Hanne Aaen Lassen