På ferie fra Taiwan til Samsø

Også Kina, Japan og andre asiatiske lande, som lige nu udgør de største vækstmarkeder i international turisme, har interesse for at komme ud i det danske land, mener direktør Søren Leerskov, leder af VisitDenmarks aktiviteter i Asien.

 

”Turister fra Asien besøger primært København, typisk som et led i en rundrejse i Skandinavien. København er ofte det eneste, asiatere kender til Danmark – og derfor det ’sikre’ kort for rejsearrangørerne.Hovedstaden vil fortsat være trækplaster, men i VisitDenmark arbejder vi  målrettet på at synliggøre det øvrige Danmark for de asiatiske rejsearrangører, som er ved at få øjnene op for, at dansk natur, grønt miljø og købstadsidyl har kvaliteter, som de også kan ’sælge’ Danmark på”, siger han og understreger at asiaterne på grund af et

højt døgnforbrug er en attraktiv målgruppe for dansk turisme. 

 

En kinesisk turist bruger 2.400 kr. om dagen i Danmark. Og asiaterne kommer til Danmark i stigende grad. I årets første otte måneder har der været en vækst i antal overnatninger fra de kinesiske og japanske markeder på henholdsvis 25,8 og 18% i forhold til samme periode i fjor.

 

”Udfordringen for dansk turisme i Asien er nu øget markedsføring og øget samarbejde mellem aktørerne i den danske og asiatiske  turismebranche om etableringen af flere konkrete, bookbare rejser til Danmark”, siger Søren Leerskov .

Hos Eurasia venter man, at omkring 800 turister fra Taiwan i 2011 vil besøge Samsø på den tre dages tur. Bureauet har arrangeret den med det danske incoming bureau Realtime Travel Solution, hvis direktør Aslam Akhtar havde en repræsentant for Eurasia med på inspektionstur til bl.a. Samsø.

 

”Han var overbevist om, at øen vil begejstre turister fra Taiwan, specielt dem over 50 år”, siger Aslam Akhtar. ”Det er Samsøs frodig natur, omsorg for miljøet, marker med friske grøntsager og den venlige stemning på øen, som er blandt attraktionerne. Foruden Samsø besøges Århus, Silkeborgsøerne og Odense.

Skrevet af Flemming Juul

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.