Paris hærges af små grå

Ifølge en ansat i byens sundhedsadministration har skadedyrsbekæmperne i Paris rykket ud til over 600 steder for at hjælpe folk med at slippe af med væggelusene.
Det skriver Rejseliv.dk.

 

Officielt vil myndighederne ikke kalde det en skadedyrs-invasion, men kilderne i sundhedsadminstrationen siger imidlertid, at væggelusene er blevet et omfattende problem, som også rammer i andre dele af Frankrig.

 

Man gætter på, at væggelusene er kommet med amerikanske og canadiske turister som blinde passagerer. Ifølge den franske radiostation France Info er flere hoteller ramt – og et hotel har angiveligt skilt sig af med alle tæpper og en del møbler efter klager fra gæster.
Væggelus suger blod fra mennesker, og et sikkert tegn på ubudne gæster i sengen er sorte ekskrementer og små blodspor.

 

Skrevet af redaktionen