Passagerrekord i Hamborg

Hamborgs Helmut Schmidt Airport sætter i løbet af få dage ny passagerrekord med 17 millioner passagerer i 2017, oplyser lufthavnschef Michael Eggenschwiller.

Det er en fremgang på 9% i forhold til 2016. Fremgangen sker, selv om lufthavnen i 2017 har mistet to storkunder: airberlin og NIKI.

Fremgangen fordeles ligeligt mellem rute- og chartertrafik. Sidstnævnte har ikke mindst haft en betydelig tilgang af danske kunder, som bl.a. anfører gode tilkørsels- og parkeringsforhold og ikke mindst direkte tog til lufthavnen som baggrund for deres valg.

Hertil kommer, lægger Eggenschwiller ikke skjul på, at danske charterkunder har opdaget, at der er betydelige penge at spare ved at vælge afgangen fra Hamborg frem for København, selv om der er tale om samme charterselskab.

Trængsel i Hamburg Airport

Peberspray i lufthavn sender ni på hospital

Ryanair åbner base i Hamborg