Passagerrekord på Karup-ruten

OY-LHC-ATR72-DATIndenrigsruten Karup-København satte i sidste uge rekord på passagerantallet, som nåede op over 3.600.

”Det er bestemt en positiv udvikling, som viser, at vi har fået godt fat i de mange midt- og vestjyder,” siger Jesper Rungholm CEO og ejer af DAT. ”Det lader til, at flere har fået øjnene op for, at man hurtigt og hyppigt kan komme fra Karup til hovedstaden.”

Det forhøjede antal passagerer skyldtes primært opbakningen fra det midt- og vestjyske erhvervsliv, der har set rutens formål med, at de kan rejse fra Karup Lufthavn og stadig nå deres møde i det indre København på under 1½ time.

DAT satte passagerer rekord i en uge, der var præget af meget vind og storm, men ingen fly blev aflyst, og der var kun mindre forsinkelser.

I øjeblikket bliver der fløjet efter DATs vinterprogram, hvor der er op til otte daglige afgange på Karup-København ruten.