Per G. Braathen byder på Widerøe

Per G. Braathen.

Ejeren af blandt andet Malmö Aviation bekræfter over for erhvervsmediet E24, at han har indgivet et bud på SAS norske datterselskab Widerøe.

Frasalget er afgørende for, at SAS kan leve op til de forpligtelser overfor kreditorerne, som man påtog sig i forbindelse med efterårets kriseforhandlinger, skriver avisen.dk.

Ifølge E24 skulle størstedelen af usikkerhedsmomenterne omkring salget af Widerøe være ryddet af vejen, så forhandlingerne kan koncentrere sig om pris og salgsbetingelser. Af samme grund ventes et salg at være en realitet inden længe.

Per G. Braathen sagde i november, at han var interesseret i at købe Widerøe og sagde da, at han kunne blive en god ejer af Widerøe – til gavn for SAS som fremtidig samarbejdspartner – og med Widerøe som en regional spiller sammen med Braathens flyselskab i Sverige.

Braathen er dog ikke den eneste interesserede i Widerøe. Ifølge E24 er også Flybe og Torghatten ASA potentielle købere.