Politisk nøl truer søsikkerhed ved Grønland

Det betyder, at myndighederne i Grønland fra årsskiftet står uden mulighed for at redde folk i havsnød med civile helikoptere, skriver bt.dk.

 

Staten har påtaget sig de fleste af udgifterne på godt 30 millioner kroner om  året til operatøren Air Greenland, men der foreligger endnu ikke nogen kontrakt. Planen er, at Air Greenland skal stille med to nye redningshelikoptere i stedet for de udtjente Sikorskyer.

 

”Jeg er bekymret over, at vi snart ikke længere har et civilt søredningsberedskab”, siger Air Greenlands koncernchef, Michael Binzer.

 

Flyselskabet har allerede moderne redningshelikoptere, men hvis staten ikke snart indgår en kontrakt med Air Greenland, bliver de udlejet ud til offshore-aktiviteter i olieindustrien andre steder i verden.

 

Ifølge Berlingskes skyldes miséren, at folk fra Stats-, Finans-, Forsvars- og Justitsministeriet længe har diskuteret sagen uden at enes om, hvem der skal betale.

Skrevet af Flemming Juul