Positive tegn i SAS halvåret

Ingen havde ventet, at SAS skulle komme ud med et plus i første halvår i år efter beretninger og trafiktal. Sådan gik det heller ikke, men måske er der alligevel fortsat et lille håb om balance, når årsresultatet gøres op. Fordi SAS stadig regner med en vækst på mellem fire og seks procent resten af året.

 

Det vil afhænge af konkurrence, oliepriser og valutakurser. Ikke mindst med dollarkurserne. Oliepriserne har vist tendens til at stige. Dollaren kører op og ned. Når den går ned gavner det SAS.

 

Nu blev det for første halvår et minus på 1.214 millioner svenske kroner, hvoraf de 700 mio. kan henføres til tab på askeskyernes hærgen. Justeres for de negative effekter fra de islandske skyer var det blevet til et plus i 2. kvartal på 464 mio. svenske kroner. Også cashflow fra løbende virksomhed er nu plus på 503 mio. sv. kr. styrker selskabet.

 

Enhedskomkostninger er i perioden sænket med 6,7 procent trods nedsat kapacitet og forstyrrelserne i trafikken.

 

"Jeg har meddelt bestyrelsen, at jeg træder tilbage her i efteråret. Det var ikke nogen let beslutning. Der er stadig udfordringer for SAS, inden platformen er på plads. Men Core SAS skrider frem efetr planen. SAS har genvundet styrke i vores produktion, og kundernes tilfredshed.

 

SAS er som selskab i en position til at møde fremtiden, " skriver Mats Jansson som afskedshilsen.

 

 

Skrevet af Ejvind Olesen