Rejsebureauet har desuden succes med sin nye strategi, som går ud på at tilpasse rejsetilbuddene til de nye trends blandt de unge. Blandt andet viste en stor markedsundersøgelse sidste forår, at de unge vil have mulighed for at dyrke sport og få kulturoplevelser på ferierejsen.
”Lige nu er det spændende at følge ændringerne i de unges forventninger til en ferie. De bevæger sig væk fra lalleferier og rene partyrejser og vil kunne kombinere pool og party med kulturoplevelser, sport og adventure. Og så er der i dag kommet mere fokus på, hvornår alkoholindtaget kammer over og bliver til skade for de unge i stedet for de ’fede oplevelser’, de gerne vil have.”, siger John Tobiesen.
”Vi vil gerne forhindre gruppepres, det skal være i orden at sige fra. Og at det kan lade sig gøre at sige nej, har vi set med indførelsen af vores 18 års-armbånd. Det betyder at unge under 18 år ikke kan få alkohol til events og fester. Vores erfaringer viser, at kammeraterne respekterer, at ikke alle skal drikke.