Qantas dropper stor del 1. klasse

Når man skal flyve til eller fra Australien, skal man flyve langt. Derfor har 1. klasse for firmaer og passagerer med økonomisk evne været en populær ting. Nu skærer Qantas imidlertid uventet hårdt i fly med 1. klasse.

 

Tilbage bliver kun ruten til London via Singapore og til Los Angeles med megajumboen Airbus 380, som kan tilbyde 1. klasse. Det drejer sig om 12 Airbus 380.

 

Alle øvrige fly får den klasseopdeling, man kender så godt, for eksempel fra SAS, med business class, economy ekstra og economy. Det gælder samtlige Qantas 747-fly og enkelte A380. Det har allerede betyder kraftige protester fra visse kreds i Australien.

 

"Vores salg af billetter til 1. klasse er faldet drastisk. Vi mener, tiden er kommet til at relancere kabineinddelingen. 60 procent af vores pladser på 1. klasse står tomme, og det er ikke rimeligt, " siger Qantas præsident Alan Joyce til avisen The Age.
 

Skrevet af Redaktionen