FLYSELSKABER: Qatar Airways’ flyvning til Manchester fik i går jagereskorte til lufthavnen i den engelske by efter en passager angiveligt kom med bombetrussel.
En 47-mand blev anholdt af politiet i Manchester, efter han ifølge det oplyste kom med bombetrussel under flyvning fra Qatars hovedstad, Doha, til Manchester.
Flyets piloter oplyste de engelske myndigheder om truslen, og det engelske luftvåben, Royal Air Force, sendte to Typhoon-jagerfly, der fulgte Airbus A330-flyet ind til landing i Manchester. Flyet havde 269 passagerer og 13 besætningsmedlemmer, skriver BBC.
Efter landingen gik politi ombord og førte den 47-årige englænder væk til forhør.
De to Typhoon-jagerfly kom fra RAF-basen i Coningsby i Lincolnshire.