Qatar Airways fortsætter med at skrue op for sine flyvninger til Europa, viser selskabets netop offentliggjorte vinterprogram.
Blandt ændringerne er, at selskabet går fra fem ugentlige fly mellem dets hovedlufthavn, Doha – Qatars hovedstad – til en daglig afgang.
Vinterprogrammet har ingen forøgelser af Qatar Airways’ betjening af de daglige ruter til Stockholm og København.
Fordi der ikke er konkurrence fra andre mellemøstlige flyselskaber på Oslo, er den norske hovedstad den rute, Qatar Airways har bedste indtjening på i Skandinavien.
Qatar Airways’ vinterprogram til Europa vil også give disse forøgelser:
Fra sidst i december får Barcelona ti ugentlige flyvninger mod et dagligt fly i dag. Til Bruxelles stiger betjeningen fra februar næste år fra fem fly om ugen til et dagligt fly og fra december øger selskabet på Paris; i dag er der 16 fly om ugen – tallet stiger til 18.