Qatar Airways med fem nye ruter

Irak, Tanzania, Serbien og Myanmar indgår i udvidelsesplanerne og introduceres over en halvårs periode, som indledes i maj. Visse passagerdestinationer i Europa, Mellemøsten, Afrika og Asien får øget kapacitet.

 

Erbil og Bagdad i Irak åbner i maj og juni og der åbnes en ny destination i Tanzania, Kilimanjaro. I Europa

indvies til september en ny rute til Serbiens hovedstad Beograd og til oktober vender flyselskabet bilbage til Rangoon i Myanmar efter fire års fravær.

 

Qatar Airways øger fra 25. marts frekvensen på Kuala Lumpur fra 14 til 17 flyvninger om ugen fra Doha. Ruten fra Doha til Jakarta øges med tre flyvninger til 10 pr uge, mens der udvides til fem daglige flyvninger  mellem Doha og London. I Mellemøsten øges kapaciteten til Kuwait, Muscat og Abu Dhabi.

 

”Vi viser værdien af at kunne tilbyde vores kunder flere valgmuligheder, øget fleksibilitet og flere alternativer. Vi går ind med både fragt- og passagertrafik på nye, underetablerede markeder, hvor vi ser et tydeligt behov. I år får Qatar Airways et nyt fly leveret hver femtende dag. De kommer straks i drift og vi ser fortsat efter nye muligheder”, siger Akbar Al Baker, adm. direktør for Qatar Airways.

Skrevet af Flemming Juul