Qatar Airways runder destination nr. 125

Fra indvielsesceremonien i Phnom Penhs lufthavn da Qatar Airways åbnede sin nye rute. Flyselskabets koncernchef, Akbar Al Baker, sidder til venstre bag blomsteropsatsen.

Cambodjas hovedstad, Phnom Penh, blev Qatar Airways’ destination nr. 125. Der er dagligt fly til Phnom Penh fra Doha – 30 pct. af flyselskabets ruter er til Asien.

”Jeg takker den cambodjanske regering og de lokale lufthavnsmyndigheder for stor støtte i forbindelse med lanceringen af de daglige flyvninger. Selv om Cambodja er en af de hurtigst voksende økonomier i Sydøstasien, har flyforbindelserne været meget dårlige. Qatar Airways er her for at udfylde dette tomrum,” sagde Akbar Al Baker, koncernchef for Qatar Airways, ved åbningen af den nye rute.

I 2012 tiltrak Cambodja 3,6 millioner turister. På den daglige afgang til Phnom Penh flyver Qatar Airways med en Airbus A330 med op til 248 sæder i Economy Class og 36 sæder i Business Class. Ruten flyver via Ho Chi Minh City i Vietnam.

Inden længe åbner Qatar Airways flere nye ruter – til Chengdu i Kina, Chicago samt Salalah i Oman.

Qatar Airways, der næste år bliver medlem af Oneworld-alliancen, har daglige fly fra København, Stockholm og Oslo til sin hovedlufthavn, Doha.

Selskabet har bestillinger på over 250 fly til en værdi af mere end 50 milliarder dollars.