Qatar Airways satser stort på Iran

Udover flere afgange til de eksisterende destinationer Teheran, Shiraz og Mashhad åbnes den fjerde destination, Isfahan, i det centrale Iran den 11.januar med daglig afgang fra Doha. Totalt øger selskabet med 31 afgange til Iran, hvilket indebærer en kapacitetsforøgelse med 150% fra den 1.december over en fire måneders periode.

 

Afgangene til hovedstaden Teheran udvides med en daglig afgang. Irans næststørste by Mashhad får yderligere ni ekstra afgange om ugen og Shiraz, det økonomiske center i det sydlige Iran, udvides med otte nye afgange om ugen.

 

”Vi har længe været i dialog med myndighederne i Iran om at udvide vores kapacitet i hele landet og er meget glade for endelig at kunne fortælle om resultatet. Det vil lette rejsen til og fra Iran meget, frem for alt for det store antal iranere som bor udenfor landet” siger Akbar Al Baker, CEO for Qatar Airways.

Skrevet af Flemming Juul