Qatar Airways udsætter sine A380

CEO Akbar Al Baker har udsat modtagelsen af selskabets A380, som skulle være leveret til oktober, indtil der kommer helt klare meldinger om revnedannelsen og hvad Airbus gør ved problemet.

 

Revnerne blev opdaget i flere af Airbus A380 tilbage i februar og producenten fik pålæg om at løse problemet. For en uge siden meddelte Airbus, at man havde skåret ned i produktionen af flytypen, mens man undersøger problemet. Produktionen er nedsat fra 2,7 fly om måneden til 2,3 fly det kommende halve år.

 

Den reducerede produktion får ikke indflydelse på leveringen af 30 fly i år, men kan medføre færre leverancer næste år

Skrevet af Flemming Juul