Rejsebranchens bedste kåres

I aften kåres for 13. gang vinderne af Danish Travel Awards i 21 kategorier. Det er analysevirksomheden zapera.com der står bag spørgeundersøgelsen, der omfatter kontakt til 4.000 forbrugere og 1.652 rejsebureaumedarbejdere og ATM’ere.

 

”Der er som sædvanligt en del overraskelser, både hvad angår de bedst placerede virksomheder i branchen og blandt vinderne” siger Stand By’s chefredaktør, Christian Peschardt.

 

Godt 300 særligt inviterede chefer fra den danske rejse- og turistindustri overværer prisoverrækkelserne, som efterfølges af et par timers galla buffet på Hilton Copenhagen Airport.

 

Danish Travel Awards prisuddelingerne sponseres i år af Diners Club, Gouda Rejseforsikring, Hilton Copenhagen Airport Hotel, Maison de la France, Travelport og Stand By Publishing.

Skrevet af Flemming Juul