Rejsebrancheprofil lander nyt job hos eventbureau

Jan Nielsen.

Jan Nielsen, der for nylig måtte stoppe som landechef for airBaltic, har fået nyt job som salgschef hos firmaet Eventcom, der bl.a. er aktive på MICE-området. 19. marts er der reception i anledning af hans 50-års fødselsdag.

Jan Nielsens stilling hos airBaltic blev nedlagt sidste måned, hvor han havde været ansat i næsten fem år og holdt kontakten til rejsebureauer og større firmaer. Han har tidligere arbejdet hos bl.a. British Airways og Thai Airways.

Eventcoms fem medarbejdere har mange års erfaring inden for skræddersyede gruppe-, konference-, og messerejser til virksomheder, hvor kreativitet og kvalitet er i fokus, oplyser bureauet og tilføjer:

Hos eventcom kan alt kan lade sig gøre; fra en længere rejse til Dubai eller Las Vegas til et besøg på cocktailskolen i Moltkes Palæ med efterfølgende 5 retters menu på ”Den lille fede”.

Eventcom, der ejes af Peter Hermod Peick og Christian Lysemose, driver også hjemmesiderne fodboldrejser.dk samt koncertrejser.dk

For at markere Jan Nielsens tiltrædelse samt hans kommende 50 års fødselsdag, holder Eventcom reception tirsdag den 19. marts kl. 15-18 i sine lokaler Rønnegade 9 i København.