Rejsebureau lukker

Efter fire år drejer Varde Rejsebureau nøglen om med udgangen af august. Ejerne, Maibritt Brix og Louise Østergaard, overdrager aktiviteterne til JetRejser i Tønder.

 

De åbnede rejsebureauet i september 2006– og kom begge med erfaring fra Varde Turist- og Rejsebureau, der ville stoppe med at drive rejsebureau.

 

”Vi har haft fire spændende år, de seneste år har vi mødt udfordringer som finanskrise, Sterlings krak, askesky – og sammenholdt med, at vi er blandt de helt små i branchen, og vi oplever kraftig stigning i ”gør-det-selv” rejsende, der selv booker via internettet, gør, at vi vælger at stoppe ”mens legen er god”, og vi selv kan bestemme,” siger ejerduoen ifølge JydskeVestkysten.

 

Lukning af deres rejsebureau fremgår endnu ikke af bureauets hjemmeside.

 

JetRejser i Tønder vil betjene kunder, der har købt rejse hos Varde Rejser med afgang efter 1. september. JetRejser sælger bl.a. rejser ud af Hamborg Lufthavn.

 

Skrevet af redaktionen