Rejsebureau siger nej tak til e-handel

Jysk Rejsebureaus princip skyldes, at bureauet i stedet ønsker at lægge vægt på den personlige rådgivning. Bureauet har en avanceret hjemmeside, men der er ingen mulighed for at købe rejser.

”Man er nødt til at vælge en skarp profil. Du kan være købmand med personlig betjening, hvor du hjælper kunden med at vælge. Eller du kan være et supermarked, hvor selvbetjeningen bare kører derudaf. Men du kan ikke begge dele, for så underminerer du dit eget brand,” siger underdirektør Niels Amstrup, Jysk Rejsebureau.

Forbrugeren betaler dog også lidt mere for den personlige service, men Niels Amstrup mener alligevel, at den personlige kontakt yder noget, selvbetjeningen ikke kan.
”Hvis du skal vide, hvordan man bestiger et bjerg, hvor det er fedest at dykke, eller hvad man skal tage hensyn til, hvis man rejser med børn, så skal man bruge os. Det er klassisk håndværksarbejde, og andre steder kan du så købe en stangvare,” siger Niels Amstrup.

(Børsen, d. 18. marts, 2008)

Skrevet af