Rejsebureauer til debat

ferieTURISME: 25. november debatterer de adm. direktører for Bravo Tours, FDM travel, Nyhavn Rejser og Spies spørgsmålet: ”Kan rejsebureauerne genopfinde sig selv – eller er løbet kørt?” Mødet i København er arrangeret af Danske Rejsejournalister – ikke-medlemmer kan deltage for 100 kr.

Hvordan udvikler rejsebureauerne sig i et konkurrencepræget marked, når danskernes rejsevaner ændrer sig, og flere selv booker deres rejser? Kritikerne mener, at der ikke sker nogen fornyelse.

Det emne sætter Danske Rejsejournalister fokus på ved medlemsmøde med deltagelse af fire store aktører på rejsemarkedet i Danmark. I panelet sidder de adm. direktører Bravo Tours, Peder Hornshøj, FDM travel, Jan Lockhart, Nyhavn Rejser, Henrik Fuglsang og Spies, Jan Vendelbo.

Paneldebatten styres af Danske Rejsejournalisters formand, Anne-Vibeke Isaksen og finder sted tirsdag den 25. november kl. 16 på det store, nye Arp-Hansen hotel Wakeup Copenhagen i Borgergade tæt på Kgs. Nytorv.

Deltagelse i panelmødet er gratis for foreningens medlemmer – gæster er velkomne, de skal betale 100 kr. ved indgangen.

Tilmelding til info@rejsejournalisterne.dk inden 21. november kl. 12 – der et no-show gebyrer på 200 kr.