Rejseomkostninger stadig i fokus

Rapporten påpeger de udfordringer, der vil ramme branchen og ser nærmere på fokusområder og tendenser i 2012.

 

Travel managerne vil fokusere på omkostninger til fly, taxa og tog, overholdelse af rejsepolitikker, hoteludgifter og online booking. En tidligere undersøgelse fra CWT viser, at kun 50% af de rejsende kender sin virksomheds rejsepolitik, og der ligger derfor en mulighed i at få de rejsende til at efterleve denne og blive bevidste om fordele og udbytte herved. Virksomhederne skal gøre det tydeligt, hvem der er de foretrukne leverandører, hvordan man booker online og hvilke regler, der gælder, når de rejser.

 

Rapporten Travel Management Priorities for 2012 giver anbefalinger til, hvordan man skal prioritere og navigere i et udfordrende 2012. 

 

”Vi forventer moderate prisstigninger over hele linjen, hvilket også afspejles i travel managernes prioriteter og fokusområder – der skal spares og optimeres. Vi forventer, at markedet bliver mere komplekst med flere gebyrer og afgifter, og det vil være svært at sammenligne de forskellige leverandører. Vi ser allerede en stigning i virksomheder, der har brug for vores rådgivning i forbindelse med besparelser og optimering af rejsebudgettet. Det regner vi med fortsætter i 2012”, siger adm. direktør Sophie Hulgard fra CWT.

Skrevet af Flemming Juul