Rekordbelægning hos easyJet

easyJet-250-Airbus-fly-lufthavn-800x477Et stærkt sommersalg øger forventningerne til overskuddet i regnskabsåret, der slutter den 30. september 2015. 

easyJets belægningsprocent var 94,4 i august, hvilket er det højeste nogensinde for en måned i easyJet. Passagertallet rundede 7,06 millioner, hvilket også er rekord for easyJet. Det er anden måned i træk, easyJet har over syv millioner passagerer.

Den styrkede omsætning har mere end opvejet de omkostninger, branchen løb ind i tidligere på året med flere afbrydelser i flytrafikken over hele rutenettet, end forventet – særligt i april. Påvirkningen fra to brande i Rom Fiumicino, engangsomkostninger på otte millioner pund til forlig med Eurocontrol og omkostninger i forbindelse med den øgede belægningsprocent.

Overskuddet før skat forventes at blive mellem 675 og 700 millioner pund for regnskabsåret til 30. september 2015, hvor forventningen hidtil var mellem 620 og 660 millioner pund.