Rekordbesøg på Hernings feriemesse

Der var både udstiller- og besøgsrekord på årets Ferie for Alle i Herning, hvor flere udstillere meldte om salgsrekord. De mange stande fra 911 udstillere tiltrak 62.690 gæster, hvilket overgår den hidtidige besøgsrekord med 1.787 gæster. Samtidig blev lørdagen den mest besøgte dag på feriemessen med 23.639.

”Intet kan dæmpe på danskernes rejselyst. Det er glædeligt, at de rekordmange udstillere har tiltrukket det højeste antal gæster nogensinde til en feriemesse i Herning,” siger projektchef for Ferie for Alle, Anders Mortensen.

 

Også oversøiske rejsemål hittede på Ferie for Alle. Det kunne bl.a. mærkes hos Marco Polo og MyPlanet: ”Vi fik mange henvendelser på Australien og New Zealand,” siger salgschef Thomas Hindkjær, Marco Polo og MyPlanet.

 
Ferie for Alle 2010 spredte sig over 13 haller med fem temaområder – og otte med camping. Læs mere på udstillingens hjemmeside: ferieforalle.dk

 

Ferie for Alle finder næste gang sted 25.-27. februar 2011 i MCH Messecenter Herning.

Skrevet af Redaktionen