Rekordernes måned i Billund

Det gør juli til rekordernes måned for Billund Lufthavn. Først og fremmest blev juli den travleste måned i lufthavnens historie. Den hidtidige rekord var fra juli 2008, men i juli 2010 gik 33.334 flere passagerer gennem terminalen end i 2008, hvilket svarer til en stigning på 10,5%. Juli blev også måneden, hvor der blev sat ny passagerrekord for en enkelt weekend. Den 16. – 18. juli rejste mere end 40.300 passagerer til eller fra Billund. Endelig blev der sat ny dagsrekord – hele to gange. Den gamle rekord fra 20. juli 2008 var 13.762 passagerer, som blev overgået 17. juli og igen 24. juli med 14.447 passagerer.

Udenrigsrutetrafikken havde en fremgang på 23,7% til i alt 171.803 passagerer. Den høje vækst skyldes, at Ryanair, Cimber Sterling og Norwegian tilsammen har åbnet 10 nye direkte ruter i løbet af foråret. Ligeledes har KLM og Lufthansa fortsat deres succes på ruterne til Amsterdam og Frankfurt.

Top 5 listen for Billunds udenrigsruter ser sådan ud: 1: London, 2: Amsterdam, 3: Frankfurt, 4: Oslo og 5: Alicante

I juli rejste 161.057 passagerer med charterfly fra Billund – en fremgang på 22,6%. Årsagen til væksten skal findes i et øget udbud af destinationer og flere nye charterbureauer er kommet til. Juli 2010 havde en ekstra lørdag i forhold til juli 2009, hvilket påvirker resultatet positivt. Det er Tyrkiet, Grækenland og Spanien, der har flest passagerer, og specielt er antallet af rejsende til Tyrkiet stærkt stigende med 33% flere rejsende end i juli sidste år.

Top 5 over charterdestinationerne ser således ud: 1: Antalya, 2: Palma de Mallorca, 3: Chania, 4: Burgas og 5: Rhodos

 Indenrigstrafikken til København har fortsat fremgang og i juli er der tale om en stigning på 40,8%. I alt har 14.038 passagerer benyttet ruten til København, og indenrigstrafikken udgør således 4,0% af lufthavnens samlede trafik.

Skrevet af Flemming Juul

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.