Rekordresultat for Lufthansa Group

Lufthansa koncernen øgede sin samlede omsætning for året første ni måneder med 12,1% til 26,8 milliarder Euro – koncernens bedste ni-måneders resultat nogensinde.

“Vi opnåede endnu en rekordindtjening i de første tre kvartaler af 2017”, siger Carsten Spohr, formand for Deutsche Lufthansa AG. ”Det er et resultat, som giver os muligheden for de investeringer og den vækst, vi skal bruge for at spille en aktiv rolle i konsolideringen af det europæiske luftfartsmarked og til fortsat at investere i selskabets fremtid”.

Trods en stigende kapacitet med 11,7%, forbedredes gruppens gennemsnitlige load factor med 2,1 procentpoint.

Enhedsomkostningerne bortset fra brændstof og valuta blev reduceret med 0,8% og gruppens flyselskaber opnåede højere load factors og yields end i andre år for alle væsentlige trafikregioner.

Nettooverskuddet for de første ni måneder af 2017 blev 1,85 milliarder Euro – stort set på niveau for samme periode sidste år, hvor resultatet også omfattede en ekstraordinær indtægt på 713 millioner Euro.