Rift om ferierejserne

Det ustadige danske sommervejr jager feriehungrende danskere ud af landet, og rejsearrangørerne har travlt. I disse dage har Bravo Tours ekstra personale ved telefonerne, og adm. direktør Peder Hornshøj regner med, at de sidste skoleferie-rejser meget hurtigt bliver udsolgt.

 

”Jeg forudser den største mangel på rejser siden starten af dette årtusinde. De seneste 10-12 år har der ikke været så megen rift om sommerrejserne som i år”, siger han.

 

Dels har rejsearrangørerne generelt færre rejser til salg end i fjor, dels betød Cimber Sterlings konkurs, at op imod 50.000 rejser forsvandt fra markedet hver måned.

 

”Vi kan ikke sætte flere ekstrafly ind. Der er simpelthen ikke mere ledig kapacitet, så vi kan ikke gøre mere ud over de ekstrafly, vi har sat ind til Kreta, Rhodos, Tyrkiet, Mallorca og senest til Golden Sands i Bulgarien. Her er der stadig lidt ledige pladser, men der er ikke så meget at vælge imellem”, siger Peder Hornshøj.

Skrevet af Flemming Juul

x

Læs Også

Turismenyheder.dk skriver

Hotellers indtjening presset – Rygepolitik på skilte overalt – Tivoli fik overskud – Kulturforlig på plads – Arne Jacobsen i Kolding – Eminem i Parken

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.