Rift om togpladserne ’hjem til jul’

Foto: René Strandbygaard

Foto: René Strandbygaard

”Forsalget til juletrafikken går forrygende. Vi har solgt næsten 20% flere pladsbilletter sammenlignet med samme tid sidste år,” siger informationschef i DSB, Tony Bispeskov.

DSB kører op til tre gange i timen mellem København og Aarhus og indsætter nu på baggrund af efterspørgslen flere og længere tog den 23. december, der bliver årets største rejsedag.

”Mit råd til kunder, der rejser omkring jul, er, at de køber deres pladsbilletter nu. Vi kan se, der er meget stor interesse for at rejse den 23. december især i tidsrummet fra klokken 9 til 17. Undgå for meget julestress og vent ikke til sidste øjeblik,” lyder opfordringen fra Tony Bispeskov.

”De kunder, der er tidligst ude, har det største udvalg. Man kan købe pladsbillet på DSB.dk, i DSB App og billetautomaten. Der kan være mange penge at spare ved at købe nu og vælge en af de billige Orange-billetter. Dem har vi stadig flere af – også til den 23. december, men der er flest til den 21. og den 22. december,” tilføjer Tony Bispeskov.

Også den 22. december vil være præget af travlhed, så her vil der på nogle afgange være sat ekstra togvogne ind.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.