Ringe støtte til strejkeplaner

Søgemaskinen Cheapflights UK lavede tidligere på ugen en undersøgelse af forbrugernes holdning til en mulig strejke blandt BA’s kabinepersonale. Afstemningen lukkede inden det blev meddelt, at et stort flertal af de organiserede i fagforeningen Unite ønskede at tage en strejke mod BA pga. uenighed om løn- og arbejdsforhold.

 

Unite organiserer ca. 12.000 kabineansatte i British Airways – hvornår en eventuel strejke kommer vides endnu ikke. Under de fagretslige regler skal fagforeningen meddele dette til BA senest en uge i forvejen. Unite siger, at man håber at nå til enighed med BA, så strejken kan undgås for det hårdt trængte flyselskab.

 

Men i afstemningen på Cheapflights hjemmeside, sagde 75 % af de næsten 1.100, der afgav deres stemme, at de ikke havde nogen sympati for en strejke mod BA.

 

I afstemningen kunne der svares Ja, Nej eller Måske til spørgsmålet om man støttede en strejke fra BA’s kabinepersonale.

 

Cheapflights’ varemærkedirektør, Joseph Sikorsky,der tidligere har været i BA, siger, at BA’s kabineansatte er meget mere privilegerede end deres kolleger hos andre engelske flyselskaber som British Midland, Easyjet og Virgin Atlantic.

 

Skrevet af Redaktionen