Ris til den nye SAS-koncernchef

Den nyvalgte SAS-topchef, Rickard Gustafson, gås nu kritisk efter i sømmene af medier i hele Norden og mange forsøger at sætte den nye SAS-top i dårligt lys. Sikkert er det, at Rickard Gustafson hurtigt fik sin ilddåb i medierne – ikke mindst i norsk TV.

Flere nyhedskanaler viser en You Tube video, hvor den tiltrædende koncernchef opfordrer sine ansatte til at rejse mindre og i stedet bruge videokonferencer til møderne, mens analytikere og kommentatorer peger på, at han kommer fra en branche som ligner luftfartsbranchen meget lidt. Enkelte går så vidt som at kalde ham inkompetent:
”Det er vanskeligt at se, at Rickard Gustafson har den erfaring, der skal til i stillingen som ny SAS-chef. Forsikring, som han har erfaring med, er totalt forskellig fra luftfart, skriver norsk TVs økonomikommentator Steinar Mediaas, som også anklager SAS for uduelighed:

Han skriver også, at Rickard Gustafson var øverste chef for Trygg-Hansa, som fik en bøde på fem millioner svenske kroner på grund af elendig økonomistyring

”Rickard Gustafson har tilsyneladende ingen erfaring og eller kompetence som kræves i en sådan stilling. Det at drive et flyselskab handler om at have kontrol på de faste omkostninger”, kommenterer Steinar Mediaas.

Skrevet af Flemming Juul

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.