Risiko for fyringer i SAS

Fritz Schur betegner strejker som et forældet redskab og håber de kan undgås i selskabet, som er presset af ekstrem hård konkurrence, hvorfor det er livsnødvendigt med effektivisering for at forbedre det ’dybt uacceptable’ resultat fra 2007. Ifølge Business.dk taler Schur om en risiko for fyringer og at fagforeningerne må indse, at det kan blive helt nødvendigt for at sikre SAS en fremtid. ”Hvis strejkerne fortsætter vil det dræbe SAS”, siger han. Han mener, at tilstanden de kommende 4-5 år i høj grad afhænger af, hvad man gør lige nu. Han vil kommunikere ordentligt med fagforeningerne, og det gør man ikke ved at true med strejke. Han erkender, at fagforeningerne er blevet mere åbne og har en bedre forståelse af, at man skal tale om tingene.

Skrevet af