Risiko for is-problemer på Boeing-fly

dreamliner ge-motorBoeing har orienteret flyselskaberne om risiko for is-problemer for motorerne på selskabets B787 Dreamliner og B747-8, som er udrustet med motorer fra General Electric.

De 15 flyselskaber, der er berørt opfordres til at undgå flyvning med typerne i nærheden at tordenvejr, hvilket har fået Japan Airlines til at trække sine Dreamliners fra to internationale ruter. Blandt de øvrige påvirkede flyselskaber er Lufthansa, United Airlines og Cathay Pacific Airways.

Baggrunden for Boeings advarsel er seks begivenheder i perioden fra april til november, som involverede fem Boeing 747-8 og én Dreamliner med GEnx-motorer, som midlertidigt mistede kraft i store højder.

Problemet var ifølge GE dannelsen af is-krystaller i selve motoren, hvilket fik Boeing til at indføre forbud mod flyvning med de påhældende flytyper i stor højde nærmere end 50 sømil fra tordenvejr, som kan rumme is-krystaller.

Japan Airlines erstatter Dreamliners på ruterne Tokyo-Delhi og Tokyo-Singapore med andre flytyper og dropper planerne om at indsætte Dreamliners Tokyo-Sydney fra december.

GE og Boeing arbejder på modifikationer af motorernes kontrolsystem, som man håber vil eliminere problemet.