Rotter om bord i fly

2019/08/defaultmain.jpg140rotter140PANIK: Det er slemt nok med mus, men det er direkte farligt at have blinde passagerer om bord i form af flere rotter, som ofte kommer via catering emballage.

Da en Airbus 321 forleden landede i Indira Gandhi Lufthavn i New Delhi opdagede kabinepersonalet, at der i den bagerste ende af flyet løb optil flere rotter omkring.

Heldigvis havde ingen passagerer bemærket noget, og rotterne var heller ikke gået til angreb på ledningsnettet om bord, hvilket kan være katastrofalt for flysikkerheden.

Flyet var på en indenrigsflyvning fra byen Kotkata, skriver India Times, og det blev omgående kørt langt væk til en standplads for at blive desinficeret og vil først komme i drift igen, når der intet spor er tilbage af rotterne.

Der er før observeret en rotte eller en eller flere mus i et fly i visse egne af verden, sågar en slange eller to, men det hører heldigvis til sjældenheder med en hel rottefamilie. I følge avisen kan rotterne være kommet ind under en eller anden form med catering-emballagen.