Rusland rykker ind i Tivoli

Det bliver jul på russisk med en Tivoli-udgave af Vasilij-katedralen, kendt fra Den røde Plads i Moskva, med et 21 meter højt tårn, stribede løgkupler i knitrende frostlys på Plænen, mens den danske julehygge omkranser den 2.000 m2 store russiske by. Det er 18. gang med Jul i Tivoli – sidste år havde Tivoli 800.000 gæster under sin juleåbning.

 

Jul i Tivoli strækker sig i år fra 11. november til 30. december 2011, hvor der afsluttes med en fyrværkerifestival i dagene 26-30. december med bl.a. masser af lysbomber.
 
I forbindelse med Vasilij-katedralen kan gæsterne gå om bord i en miniatureudgave af Den transsibiriske Jernbane, der bringer dem gennem russiske landskaber, hvor nisser, englekor og ekstravagante Fabergé-æg har fundet sig til rette. I området er også forlystelsen Det sibiriske Tårn, med et fald på 15 meter.
 
Udover den nye by på Plænen har Tivoli også traditionel dansk julehygge – endda med levende rensdyr.
 
Og i Tivolis juleperiode opføres musicalen ”Elsk mig i nat” i koncertsalen med 25 hits fra 1980erne.

Skrevet af