Ryanair 15 år i Norge

Lavprisselskabet fejrede i går, onsdag, 15 års-jubilæum på Torp og i Norge. Ryanair startede i november 1997 med en rute fra Torp ved Oslo til London Stansted og har siden udvidet med lufthavnene i Haugesund og Rygge.

Totalt har Ryanair fløjet over 11,5 millioner passagerer til/fra Norge i løbet af de 15 år og i dag opererer Ryanair 26 vinterruter fra de tre norske lufthavne og vil de kommende uger præsentere sit sommerprogram.

Markedsansvarlig Elina Hakkarainen:

”For kort tid siden passerede vi syv millioner rejsende på Torp, så dagen er en dobbelt markering. Vi glæder os over at kunne markere dagen med salg af 100.000 sæder på det europæiske rutenet til priser fra 89 kroner”.

Tine Kleive-Mathisen, markedschef på Torp: ”Ryanair har været en god samarbejdspartner for Torp og har været med til at sætte Torp på verdenskortet efter vi sammen introducerede lavpriskonceptet i Norge for 15 år siden”.