På søndag indvier Aarhus Airport og Ryanair en ny rute mellem Aarhus og Gdansk i Polen. Behovet er i høj grad til stede hos både erhvervsliv og lokalbefolkning i Østjylland.
”Aarhus Airport er primært en erhvervslufthavn, og i løbende dialog med områdets virksomheder omkring etablering af nye ruter. Denne gang er vi meget glade for at kunne honorere et konkret ønske om direkte forbindelse mellem Aarhus og Polen. Flere store virksomheder i Østjylland har filialer, kontorer og produktion i Polen”, siger bestyrelsesformand i Aarhus Airport Torben Boldsen.
”Der er desuden flere polakker i Østjylland end noget andet sted i Danmark. Det udgør en begrundelse for at etablere ruten, ligesom vi har en forventning om, at østjyderne vil falde for meget smukke Gdansk,” tilføjer bestyrelsesformanden.
Den nye rute støtter Aarhus Airports ambition om at forbinde Østjylland med populære storbyer i Europa.